Niels Peter Rygaard
Erhvervspsykolog
Niels Peter Rygaard
Erhvervspsykolog
Niels Peter Rygaard:
I arbejdet med tilknytningsforstyrrede børn er det nødvendigt at støtte og udvikle personalegrupper, for at de kan have overskud og skabe stabilitet og klarhed i barnets hverdag.
Mit arbejdsfelt er undervisning og formidling af forskning i tilknytningsforstyrrelse, relationsarbejde med børn og unge, og personaleudvikling og ledelse - for at støtte og udvikle professionelle, der udfører det krævende arbejde med omsorgssvigtede børn.
Institutioner for svært belastede børn og unge udsættes for meget store følelsesmæssige belastninger i arbejdet og samarbejdet, og derfor samarbejder jeg med og coacher skoler, opholdssteder, familieplejesystemer, adoptivforældre og deres faglige organisationer.
For forvaltninger arbejder jeg med udvikling af tværfaglige behandlerteams.
Internationalt har jeg et meget stort netværk over hele kloden, idet mit arbejde består i at omsætte forskning i udsatte børn og unge til organisation og uddannelse. Eksempelvis har jeg designet en gratis online-uddannelse for personalegrupper og ledere i tilknytningsbaseret omsorg. Den findes i dag på 12 sprog og breder sig nu til ulandene, takket være bidrag fra frivillige forskere og brugere. Den findes også på dansk. Læs mere her.
Min tilgang er saglighed baseret på mange års erfaring, en munter tilgang til selv de mest håbløse opgaver, og mobilisering af deltagernes motivation, viden og arbejdsglæde.
Køb Rygaards klassiker "Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos børn og unge” på dansk eller 10 andre sprog - bestilles på npr@attachment.dk